gårdbutikker og producenter

Rundt på Djursland ligger en række store og små producenter af spændende fødevarer - alle drevet af ildsjæle med stor passion for deres arbejde.

Ebeltoft Gårdbryggeri

Ebeltoft Gårdbryggeri

Den lille hyggelige landsby Hyllested Skovgaarde lidt udenfor Ebeltoft består af 17 huse og et bryggeri. Her på kanten af Danmarks næse med langt kig til både skov og hav ligger Ebeltoft Gårdbryggeri. Fra byen og bryggeriets gårdcafé har man udsigt udover Kattegat og til Jernhatten, der er en del af Nationalpark Mols Bjerge.


Ebeltoft Gårdbryggeri blev grundlagt af brygger Peder Zacho Hansen i 2009, i en længe på Familien Zacho Hansens gård i Hyllested Skovgårde. I dag er én længe blevet til flere, og udover øl, som var udgangspunktet, bliver der nu også lavet brus og lemonader i det lille gårdbryggeri. 
Mange caféer og restauranter på Djursland serverer Ebeltoft Gårdbryggeris øl og brus.


Gårdbryggeriets café har åbent om sommeren.

Website
Nordisk Tang

nordisk tang

Djursland og Danmark har en frisk, uudnyttet ernæringskilde lige i vandkanten. 


Det er tang – en del af en trend med bæredygtig superfood. Nordisk Tang har taget havets fantastiske grøntsag til sig og udviklet nogle helt unikke tangpestoer. 

Idéen er at få tangen tilbage på spisebordet fordi tang er sundt og har unikke smagsegenskaber. I kan købe tangpesto og andre spændende tangprodukter fra Nordisk Tang i fx Kattegatcentret og Meny Rønde.

Website
Mariendal Mosteri

Mariendal Mosteri

Mariendal Mosteri Djursland holder til i landsbyen Ålsrode nær Grenaa, i smuk natur omgivet af marker, tæt på skov og strand. De smukke omgivelser er grobund for æbleplantagen, som kombinerer økologi og miljøhensyn med et moderne familieliv.


Gården ligger perfekt til dyrkning af æbler med et nord mod syd skrående areal og tæt på havet, som gør at man i stor grad undgår frost tidlig på foråret i blomstringen. 

De gamle æbletræer i haven giver hvert år et stort udbytte. De giver æbler med et højt syreindhold og egner sig udmærket til kogning (mos) og most. Gammel Estrup har haft stor interesse for dem og har podet kviste fra vores gamle træer i deres plantage under betegnelsen ”Æbletræer fra Ålsrode”. 
Most fra Mariendal forhandles fx hos Landmad eller kan bestilles til mad i Restaurant Sostrup Slot. 

Website
Mols Kafferisteri

Mols Kafferisteri

Kari Baklund & Morten Engstrøm har siden 2010 importeret kaffe fra Indien. I foråret 2014 tog de springet og startede eget kafferisteri på Mols.


Kaffens vej fra plantage til kop
Mols Kafferisteri køber kaffebønnerne direkte af dem, der dyrker kaffen – og kun fra plantager, som de selv har besøgt. Idéen er at skabe en direkte og langvarig kontakt med kaffebønderne.
Mols Kafferisteri rister kaffe flere gange om ugen. Jo længere tid kaffen ristes – jo højere bitterhed. På Mols Kafferisteri holder de mest af lysere ristet kaffe med stor smag og lav bitterhed. Der bliver ristet omkring 15 kg ad gangen og kaffen pakkes i poser med det samme. Smagen af friskristet kaffe er uovertruffen god! 


Kafferisteri, kaffebar & butik
I risteriet er der indrettet en lille kaffebar, hvor det er muligt at nyde en kop friskristet kaffe, en kop te - en øl eller en sodavand fra Ebeltoft Gårdbryggeri, saft eller et glas vin. Der serveres også lette måltider og hjemmebag. I et hjørne af risteriet findes et udvalg af risteriets egen kaffer, økologiske teer af egen import og lokale delikatesser. 

Website
Hylkegaard - vinmark

Hylkegaard

Hylkegaard ligger i Voldby nord for Grenaa og er som taget ud af en Morten Korch-film. Ved gården har Helge Dürrfeld anlagt en vinmark i 2012 med 1.400 stokke af hvidvinsdruen Solaris. 

Med årene er der fine hvide vine i vente.
I gårdbutikken finder I udover gårdens egne produkter et bredt udvalg af vine fra Frankrig, Italien og Tyskland, specialolier, eddiker og sennep fra blandt andet Frankrig og Østrig.
De rå omgivelser i den gamle lade danner rammen om gårdens galleri med moderne dansk kunst.

WEBSITE
Skovkvæg i Nationalpark Mols Bjerge - Meny Rønde

nationalpark mols bjerge kvæg - meny rønde

Som den eneste butik i hele Danmark, sælger Meny i Rønde certificeret kød fra skovkvæg fra Nationalpark Mols Bjerge. Hver uge får Meny leveret kød fra det smagfulde kvæg, som af egen slagter omhyggeligt udskæres inden modning over 16 dage hvor kødet opnår den optimale mørhed. Der er derfor tale om kvalitetskød i topklasse.

Meny i Rønde er en speciel købmandsbutik, hvor ekspertise og et bredt varesortiment vægtes højt. Kunden er i fokus, og medarbejdere står altid klar til at hjælpe kunden med hvad end, de ønsker. Findes et ønsket produkt ikke i butikken, bestræbes der på at kunne tilbyde kunden noget tilsvarende, som lever op til forventningerne, således at kunden altid kan forlade butikken glad og tilfreds.


Website