caféer og restauranter

Få smag for Djursland. 

Du kan nyde maden i en eventyrlig have i Ebeltoft, på et slot som tidligere har været nonnekloster, på et badehotel i strandkanten eller du kan tage plads midt i landskabet. Omgivelserne sætter scenen og giver smagen af måltidet en ekstra dimensioné

Ebeltoft Gårdbryggeri - sommercafé

ebeltoft gårdbryggeri

Nyd et glas frisktappet fadøl direkte fra produktionen, en vaskeægte sodavand eller en frisk lemonade, alle lavet på helt naturlige råvarer, ligesom man gjorde det i gamle dage. Den karakteristisk gode smag skinner tydeligt igennem, og Ebeltoft Gårdbryggeri beror sig på at give kunderne en sand smagsoplevelse for sanserne.

Gårdbryggeriets café ligger tilmed smukt placeret i Hyllested Skovgårde, Nationalpark Mols Bjerge, med en fantastisk udsigt ud over vandet og Jernhatten, hvilket absolut gør stedet et besøg værd.

Website
Restaurant Moment

restaurant moment

I udkanten af den bæredygtige landsby Friland finder I Restaurant Moment. Restauranten skaber unik, vegetarisk mad og drikke af høj kvalitet baseret på økologiske, vilde, selvproducerede og lokale råvarer. 


Bæredygtig grøn gourmetmad. 

Moment tilbyder en evigt foranderlig atmosfære – afslappet men stilfuld, naturlig men kompleks.

Website
Egils Café Femmøller Strand

egil's café

Midt på hovedgaden i Femmøller, med Molskroen som nærmeste nabo, ligger Egil's Café. Caféen er opkaldt efter Egil Fischer, som har grundlagt Femmøller og sikret de smukke omgivelser med grønne områder og kig til vandet. 

Her tilbydes blandt andet dejlig kaffe, specialøl, et godt glas vin eller en lækker snack-tallerken. Tempoet er sat ned, kvaliteten er i højsæde og som besøgende kan man læne sig tilbage og nyde den hyggelige café, der er indrettet med original kunst. Servicen er hånddrejet keramik med dekorationer af kunstneren Birgit Krogh, som også står bag flere af de smukke borde i caféen. Kari Baklund og Morten Engstrøm, so står bag Egil's Café er sikre på, at originalt håndværk og kunst kan mærkes: Man bliver opløftet af det!


Website
Mols Kafferisteri

mols kafferisteri

Ved foden af Mols Bjerge, og lige på grænsen til Nationalpark Mols Bjerge, ligger Mols Kafferisteri i Knebel. I gårdhaven med den smukke udsigt til det bølgende landskab på Mols, kan gæster slappe af og nyde den dybe smag af mokka.
I kaffebaren serveres, udover alle former for kaffe, også te, god vin, saft, øl, sodavvand, enkle måltider, hjemmebag og lokale lækkerier til den søde tand. 

Hos Mols Kafferisteri købes kaffen direkte af kaffebønderne, og desuden kun fra plantager, som på forhånd er besøgt. I dag købes kaffebønnerne fra plantager i Indien og Guatemala, men snart vil ny kaffe fra Afrika kunne præsenteres.
Her lægges vægt på at få det bedste frem i kaffebønnerne, og opfattelsen er, at kaffe smager bedst, når det er friskristet!

Website
Smag - restaurant Ebeltoft

smag ebeltoft

I en hemmelig og eventyrlig gårdhave i Ebeltoft findes det populære madhus og restaurant Smag, som er kendt for deres fokus på det legende, eksperimenterende og glædende måltid.
Smag ønsker at inspirere til at smage, nyde og opleve, og den idylliske gårdhave indbyder de besøgende til at dele oplevelsen af maden og omgivelserne sammen.

Desuden åbner Smag op til specielle private eller offentlige events, og de mange arrangementer byder blandt andet på koncerter i den hyggelige gårdhave.

Website
Sostrup Slot restaurant

sostrup restaurant

Sostrup Slot, der blev bygget i 1606, er omgivet af en smuk voldgrav, dejlig park og store bøgeskove, og ligger desuden i gåafstand fra landsbyen Gjerrild.
På selve slottet, i den gamle stemningsfyldte saloner, ligger Restaurant Sostrup Slot. I disse historiske rammer kreerer dygtige kokke mad med kærlighed og fantasi med inspiration fra slottets historie og det nordiske køkken. Lokale producenter og årstidens råvarer prioriteres højt, og der serveres fisk fra lokalt farvand, vildt fra de omkringliggende skove og øl fra bryggeri i Gjerrild. 
Der er plads til 60 gæster i restauranten, der ligger i slottets stueetage til højre for porten. På slottets 1. sal i salonerne Den Gule Salon og Sofie Bille er der yderligere plads til 60 gæster.


Website
Hotel Marina - restaurant Grenaa Strand

HOTEL MARINA

På Hotel Marina er restauranten klar til at tage imod og forkæle gæster med dejlige retter, lavet af friske råvarer med høj kvalitet. Restauranten byder på spændende retter som rødspætte, spareribs og oksefilet.

Website
Molskroen Strandhotel

Molskroen strandhotel

Brasseriet på Molskroen Strandhotel åbnede i foråret 2014 med en af gastronomiens mestre, Michel Michaud, i spidsen for det klassiske franske brasserie-køkken. Siden januar 2016 har den nye køkkenchef fortsat linien med retter præget af fisk og skalddyr, som passer perfekt med den skønne udsigt over havet.

Her handler det om mere end bare maden - det handler om rammerne og måden, maden nydes på. Brasseriet serverer enkle og uprætentiøse retter af de bedste råvarer, og forsøger samtidig at skabe den rette uformele stemning, hvor gæsterne kan slappe af og hygge sig.

De, der har oplevet den franske brasserie-kultur på tæt hold, vil kende til den helt særlige stemning, der er på sådanne steder.

Website
Ebeltoft Strand - restaurant

Ebeltoft strand

I restauranten på Hotel Ebeltoft Strand serveres der ny dansk mad, lavet på de bedste danske råvarer, gerne fra lokale producenter. Sammensætningen af maden overrasker og begejstrer, og skaber en smagsoplevelse, der er unik. 

Her fokuseres på den gode spiseoplevelse, som sker i samspillet mellem smag og æstetik. Smagen sikres af de friske sæsonaktuelle råvarer og det passionerede personale. Æstetikken ses både i serveringerne og i de smukke omgivelser med fantastisk udsigt over Ebeltoft Vig.
 

Website
Molskroen - gourmet

molskroen

Kendetegnende for det populære Molskroen er, at forkælelsen er i centrum - forkælelse for smagsløgene og forkælelse for sjælen. Her kan gæsterne koble helt fra, nyde livet og opleve gastronomi, når det er bedst. Molskroens gourmetrestaurant byder på stolte traditioner, og ambitionen er at hylde de kendte klassiske tilberedninger samt det gode håndværk. Til trods for det høje gastronomiske niveau, søger Molskroen hele tiden at forbedre sig ved at tilføre stadig mere moderne udtryk til menukortet.

WEBSITE
Auning Kro

auning kro

Midt På Djursland, beliggende i naturskønne omgivelser i et roligt og charmerende landsbymiljø, findes Auning Kro.

Kroejer Henrik Ryberg Jensen har videreudviklet det dansk/fransk inspirerede krokøkken på et højt gastronomisk niveau. 

Website
Hotel Gjerrild Kro - Small Danish

hotel gjerrild kro

Langs den smukke kyst på Norddjurs ligger Hotel Gjerrild Kro, der er en ægte Kongelig priviligeret kro. Her kan gæsterne opleve traditionel dansk kromad, gerne tilsat en spændende historie fra lokalområdet. Den moderne, men hyggelige krokultur samt de hyggelige omgivelser gør, at gæsterne kan læne sig tilbage og nyde atmosfæren og den gode mad.

WEBSITE
Ebeltoft Park Hotel - restaurant

ebeltoft park hotel

Køkkenet har stort fleksibilitet, et stort udvalg, med rødder i den skandinaviske madkultur. Udenlandske krydder- retter, italienske specialiteter, vildtretter og avancerede kolde borde.

WEBSITE
Den Gamle Kro - Hornslet

den gamle kro

Den Gamle Kro i Hornslet blev opført i 1866 og har gennem flere generationer været samlingspunkt for livets store fester. I dag rummer kroen både café, restaurant og festlokaler. Her kan gæsten opleve lækker traditionel mad, forberedt i et moderne køkken - hvad enten der spises i den smukke restaurant eller i den hyggelige café. Den Gamle Kro byder på et varieret menukort med et hav af muligheder og en venlig, imødekommende betjening.

WEBSITE